Velkommen til LFA-Camp 2009
- tre dage med spændende fodbold i LFA
I 2006 søsatte vi i Lolland-Falster Alliancen LFA-Camp, der igen i 2008 blev en stor succes. Og nu er vi klar til men en ivitation til en ny LFA-Camp, nemlig i weekenden fra fredag 7. til søndag 9. august 2009 på B. 1921’s anlæg i Nykøbing F.
Hvad er LFA-Camp?
I år ønsker vi at samle de mest talentfulde og ambitiøse spillere i årgangene 96, 97 og 98 til tre dage med masser af oplevelser.
Det er et tilbud til talentfulde spillere, som brænder for fodbold, og som ønsker en oplevelse, som ikke er magen til på vores kanter.
Spillerne vil eventuelt blive kontaktet direkte (der er ikke fri tilmelding). Men vi vil meget gerne anmpode jer om selv at henvende jer, hvis i har talentfulde spillere i de ovennævnte årgange, der kunne have glæde og gavn af at deltage i LFA Camp.
Vores trænere i LFA og andre kendte trænere udefra står for spændende træning sammen med vores seniorspillere i LFA, ligesom vi håber på, at måske én eller flere af Lolland-Falster Alliancens tidligere spillere dukker op og bidrager med deres ekspertise.
Det er også en god mulighed for spillerne til at prøve at træne som en ”professionel” med flere træningspas dagligt.
Forplejning, trøjer og fodboldbilletter
Deltagerne får forplejning således: fredag frokost, lørdag frokost og søndag frokost. Derudover vil der blive stillet frugt frem i løbet af dagen.
Søndagen slutter af med et besøg i Nykøbing F. Idrætspark for at se LFA i aktion kl. 15. (Der ansøges i DBU om at få hjemmekamp denne weekend).
Alle deltagere modtager original spillertrøje fra LFA og tre fribilletter til en af LFA's hjemmekampe i efteråret 2009.
Prisen for denne spændende fodboldweekend er ligesom de foregående år kun kr. 449,-kr
Vi glæder os til at se de spirende talenter folde sig ud i et par fodboldfriske dage i Nykøbing F.!
For yderligere oplysninger……
- er I meget velkomne til at kontakte LFA’s sekretariat, Ingelise Christensen, ilc@alliancen.dk senest onsdag 10. juni 2009.