Velkommen til LFA-Camp 2010
- tre dage med spændende fodbold i LFA
I 2006 søsatte vi i Lolland-Falster Alliancen LFA-Camp, der igen i 2009 blev en stor succes. Og nu er vi klar med en ivitation til en ny LFA-Camp, nemlig i weekenden fra fredag den 6. til søndag den 8. august 2010 på B. 1921’s anlæg i Nykøbing F.
Hvad er LFA-Camp?
I år ønsker vi at samle de mest talentfulde og ambitiøse spillere i årgangene 97, 98 og 99 til tre dage med masser af oplevelser.
Det er et tilbud til talentfulde spillere, som brænder for fodbold, og som ønsker en oplevelse, som ikke er magen til på vores kanter.
Spillerne vil blive kontaktet direkte. Men vi vil meget gerne anmode jer om selv at henvende jer, hvis i har talentfulde spillere i de ovennævnte årgange, der kunne have glæde og gavn af at deltage i LFA Camp, hvorefter vi vil komme med en tilbagemelding på deltagelse i camp'en.
Vores trænere i LFA og andre kendte trænere udefra står for spændende træning sammen med vores seniorspillere i LFA. Det er også en god mulighed for spillerne til at prøve at træne som en ”professionel” med flere træningspas dagligt.
Forplejning, trøjer og fodboldbilletter
Deltagerne får forplejning således: fredag frokost, lørdag frokost og søndag frokost. Derudover vil der blive stillet frugt frem i løbet af dagen.
Søndagen slutter af med et besøg i Scandic Live Arena for at se LFA i aktion kl. 15. (Der ansøges i DBU om at få hjemmekamp denne weekend).
Alle deltagere modtager original spillertrøje fra LFA og tre fribilletter til en af LFA's hjemmekampe i efteråret 2010.
Prisen for denne spændende fodboldweekend er kun kr. 489,-.
Vi glæder os til at se de spirrende talenter folde sig ud i et par fodboldfriske dage i Nykøbing F.
For yderligere oplysninger..........
- er I meget velkomne til at kontakte LFA’s Rasmus Christensen 28181086 eller Daniel Pfeffer 28159060.